|


Tilmeld dig her, hvis du som
medlem vil have tilsendt nyheder fra din Borgerforening!<>
>
<
| |
§ 1.
Foreningens navn: Borgerforeningen Mols - Distriktsråd for Mols og Helgenæs
§ 2.
Foreningens formål er at samle Mols- og Helgenæs områdes beboer til varetagelse
af fælles interesser og heraf afholdelse af selskabelige sammenkomster.
§ 3.
Som aktiv medlem kan optages enhver på Mols og Helgenæs bosiddende mand og
kvinde.
Ethvert aktivt medlem har stemmeret til generalforsamlingen og er selv valgbar
til bestyrelsen.
Udensogns beboere kan efter bestyrelsens samtykke optages som passive medlemmer,
dog uden stemmeret.
§ 4.
Kontingentet fastsættes af bestyrelsen, og betales forud een gang årligt.
§ 5.
Til foreningen sammenkomster har medlemmer ret til at medtage tilrejsende
gæster.
§ 6.
Udmeldelse af foreningen sker ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen.
Udelukkelse af foreningen kan ske ved bestyrelsens enstemmige beslutning.
§ 7.
Kontingentrestance ud over 3 måneder medfører automatisk udelukkelse af
foreningen.
§ 8.
Bestyrelsen repræsenterer foreningen og består af 7 medlemmer. Man drager omsorg
for, at de forskellige sogne bliver nogenlunde lige repræsenteret.
§ 9.
Generalforsamlingen vælger de 7 medlemmer, 2 suppleanter og 2 revisorer, for 2
år, dog således at der skiftevis vælges 3 og 4 medlemmer. I 1971 afgår 3
medlemmer ved lodtrækning. Genvalg kan nægtes.
Bestyrelsen konstituere sig og vælger af sin midte, formand, kasserer og
sekretær.
§ 10.
Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger
det. Formanden leder møderne. Beslutning tages ved simpel stemmeflerhed blandt
de fremmødte. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
§ 11.
Kassereren har ansvaret for kassebeholdningen og modtager alle indbetalinger til
foreningen, samt foretager alle udbetalinger. Kassebogen forelægges for
bestyrelsen på hvert bestyrelsesmøde. Kassereren opbevarer foreningens værdier
og sidste års regnskab, samt fortegnelse over foreningens ejendele. Det
reviderede regnskab, der omfatter året 1. januar til 31. december forelægges
generalforsamlingen, der ordinært afholdes i januar måned. Formanden og 2
bestyrelsesmedlemmer kan tegne foreningen.
§ 12.
Sekretæren fører protokollerne og foreningens korrespondance. Korrespondancen
underskrives af formanden og sekretæren.
§ 13
På generalforsamlingen tages beslutning ved almindelig stemmeflerhed. Til
lovforslag kræves dog 2/3 af de fremmødte stemmer derfor. Afstemning er mundtlig
hvis ikke andet forlanges. Foreligger der forslag til lovændring, skal
bekendtgørelse finde sted i de lokale ugeblade 8 dage forinden
generalforsamlingen. Denne kan ikke afholdes en lørdag.
§ 14.
Der føres protokol såvel over forhandlinger ved generalforsamlingen som ved
bestyrelsesmøderne.
§ 15.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen, eller mindst 10
medlemmer ønsker det. I det sidste tilfælde sker anmodningen skriftlig og med
angivelse til grunden. En ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig
ved 2/3 stemmeflerhed.
§ 16.
I tilfælde af foreningen opløsning tilfalder formuen et borgerformål på Mols og
Helgenæs. Formuen kan ikke fordeles blandt medlemmerne.
§ 17.
Foreningens festudvalg udpeges af bestyrelsen.
§ 18.
Ethvert medlem af foreningen kan optages som æresmedlem, når bestyrelsen eller
15 medlemmer fremsætter forslag på en generalforsamling. Et æresmedlem er
kontingentfri og har samme rettigheder som de kontingent ydende medlemmer.
Underskreven:
Jørgen Kruse, Hans Jørgen Nielsen, Ester Høeg, A.H. Christensen, Nikolaj
Henriksen og ....... .....gaard.
|