Indsamlet og renskrevet af Bettina de Laurent, 8635 0450, til hvem yderligere historier kan fortælles. Det aftales samtidigt hvordan og hvor meget historierne skal anonymiseres.
Historierne kan anvendes i SOS og Borgerforeningen Mols’ bestræbelser på at bevare vores udrykningslæger på Mols og Helgenæs.
Historierne lagt på nettet ca. 2. maj 2003.

Historie nr. 1
Der er tale om et ægtepar, hvor begge er 81 år. De har sommerhus på Skødshoved. Manden har haft sukkersyge i 45 år. De seneste år har han haft insulinchok hver sommer. Sidste år var det meget alvorligt. Konen er blevet instrueret i at give en indsprøjtning, men da manden bliver temmelig aggressiv, er det helt umuligt for hende at klare situationen selv. De føler sig utrygge og har talt om at sælge sommerhuset. Som konen siger, har de slet ikke brug for en ambulance, der kommer anstigende med hele apparatet, men for en kompetent person, der kan komme hurtigt og give manden indsprøjtningen.

Historie nr. 2
24. marts i år skete der en ulykke i Ebeltoft Bådehal, hvor en mand, Lars, faldt ned fra en stige og kom alvorligt til skade. Han var i færd med at gøre en båd, der stod på jorden, i stand. Gert Gustavsen fra Knebel var der og fik ham bjærget, så godt det kunne lade sig gøre og fik alarmeret 112. Fra alarmcentralen fik han at vide, at han faktisk burde kunne høre ambulancen allerede, for Falck ligger lige ved siden af bådehallen. Gert kunne ikke høre nogen ambulance. Først efter en meget lang halv time ankom ambulancen - fra Kolind. Samtidig ankom Niels Bie, som kunne give Lars smertestillende medicin og stabilisere ham. Det viste sig, at bl.a. bækkenpartiet var blevet knust. Niels Bie tog med i ambulancen. Da alarmen indløb, var Niels Bie allerede kaldt ud til Helgenæs i forbindelse med et andet alarmopkald, men han var alligevel i stand til at komme frem samtidig med ambulancen. Hændelsen her illustrerer meget godt, hvor vigtigt det er, at hjælpen er i nærheden. Lars er i øvrigt stadig indlagt og kan se frem til yderligere 3 måneder på sygehuset.

Historie nr. 3
Den 4. marts i år kørte en ung mand galt på Rolsøgårdsvej ved Vrinners. Han kom meget slemt til skade med bl.a. blodansamling i hjernen, beskadigede lunger, revne i hoften og brud forskellige steder. Forbipasserende fik alarmeret 112 og efter 7-8 minutter ankom læge Niels Bie, som straks gav smertestillende og beroligende medicin og påbegyndte førstehjælp. Den unge mand var ved bevidsthed og havde store smerter. Efter 11 minutter var ambulancen der. Lægen tog med i ambulancen, som kørte til kommunehospitalet. På hospitalet kunne Niels Bie med det samme informere familien om situationen, hvilket de var meget taknemmelige for. Med til historien hører også, at den unge mands bror var kommet forbi ulykkesstedet allerede før Niels Bie og kunne lettet se, at professionel hjælp hurtigt var til stede.

Historie nr. 4
For ca. 4 år siden havde Lars og Maja Christiansen fra Knebel en forfærdelig oplevelse, der heldigvis og takket være læge Niels Bie endte lykkeligt. Maja fandt sin mand på badeværelsesgulvet, hvor han var faldet om og lå og kastede blod op. Han havde fået en hjerneblødning og indre blødninger. Der blev ringet 112 og ambulancen kom hurtigt fra Rønde. Redderne vurderede, at det var nødvendigt at tilkalde en læge og fik fat i Niels Bie, der var fremme i løbet af ganske få minutter. Bie tog med i ambulancen. Ved Egens Havhuse bad Bie chaufføren om at holde stille, da han skulle foretage et indgreb, der krævede fuldstændig ro. Ved Uglebølle gentog dette sig. Videre gik det til Kommunehospitalet, hvor Niels Bie fulgte med ind i operationsstuen. Maja blev ført ind i et venteværelse med en kop kaffe. Kort efter kom Niels Bie ud og forklarede stille og roligt, hvad der var sket og hvad der ville ske efterfølgende. Han fortalte bl.a., at Lars rent faktisk havde været død, da de nåede til Rønde og at Bie havde genoplivet ham. Det var en uvurderlig støtte, at Bie gav sig så god tid til at forklare hændelsesforløbet for Maja og svarede på de mange spørgsmål, som hun havde. Der er ingen tvivl om, at det er Bies fortjeneste, at Lars er i live den dag

Historie nr. 5
I sommeren 2001 var tømrermester Per Bach Larsen fra Tved hos en kunde i Knebel og var i færd med at skifte en termorude, da han blev stukket af en hveps. Han er tidligere blevet stukket uden at reagere på det og tænkte ikke videre over det, selvom det da gjorde ondt. Han begyndte også at have det lidt underligt og satte sig ned. Da han fik det værre, fik han fat i kunden, og konen i huset fik ringet til vagtlægen. Vagtlægen fik at vide, at Per var blevet stukket og fik forklaret symptomerne. Vagtlægen slog det imidlertid hen og sagde, at han nok bare lige skulle slappe lidt af og tage et glas vand. Hvis han fik det værre, kunne kunden da køre ham til skadestuen. Han fik det værre og de besluttede sig for at køre. På vej ud til bilen faldt Per om. Han kom hurtigt til bevidsthed igen, da blodet løb til hovedet. Så blev der ringet til 112 og manden i huset, som kunne førstehjælp, lagde Per i aflåst sideleje. Meget hurtigt dukkede Niels Bie op og gav adrenalin. Lidt senere ankom ambulancen og Bie fik lagt drop. Bie fulgte med i ambulancen, hvor han styrede ilt, drop, adrenalin og hele tiden checkede, hvordan Per havde det. Per var overhovedet ikke i tvivl om, at det var meget alvorligt, men følte sig, situationen taget i betragtning, tryg, da Bie handlede utroligt professionelt. Det Per oplevede, var et såkaldt anafylaktisk chock, hvor blodårerne udvider sig. Det bevirker, at der ikke kommer blod nok ud til de vitale kropsdele og det kan man dø af. Man skal meget hurtigt have adrenalin og komme under behandling. Per er sikker på, at havde Niels Bie ikke været der så hurtigt, ja, så havde han ikke overlevet det.

Historie nr. 6
For et års tid siden, en aften ved halvti-tiden, banker 8-årige Emil på vores bryggersdør, kun iført nattøj. Han får forklaret, at hans far ligger derhjemme på gulvet og måske er død (far er tømrermester Kim Withen Olesen, Kongsgårde).Jeg løber sammen med Emil ned for at konstatere, at Kim i hvet fald er bevidstløs. Hurtigt efter kommer også min hustru og en genbo dukker også op, da han fornemmer uro.
Jeg ringer til lægevagten, der efter at have hørt mit udsagn, henstiller straks at ringe 112 og derefter vende tilbage til lægeagten, der så kunne følge med pr. telefon.
Kim var sidst på dagen blevet stukket af en hveps og tog det for hvad det var. Men som bekendt kan et hvepsestik hos nogen være livsfarligt. Og mens Kim var i bad, blev han dårlig og faldt om på badeværelsesgulvet.
På det tidspunkt var Kims kone, Ann, på nabovisit og børnene, bortset fra Emil, sov allerede. Emil opfangede, at noget var galt, prøvede at hjælpe sin far op i stuen, men fandt det så rigtigt at hente hjælp.
Læge Niels Bie ankom før ambulancen og kunne meget koncentreret yde førstehjælp med instruktioner til os tililende og Falck-folkene. Niels Bie tog med ambulancen, der under udrykning kørte til Grenaa.
Der herskede ingen tvivl om, at det drejede sig om minutter og at det var læge Niels Bies indsats, der reddede Kims liv. Og helt utrolig flot, så ringede Niels Bie fra ambulancen kort før Grenaa, for at fortælle Emil, at far nu var i live.

Historie nr. 7
Ældre mand med lårbensbrud ventede 1 1/2 time på ambulancen
Har været offentliggjort for nylig i den lokale presse i form af læserbrev indsendt af Kirsten Dam.

Historie nr. 8
Ung mand kørte galt ved Dragsmur og måtte skæres fri. Han er stadig indlagt.
Historien kommer senere.

 

Historie nr. 9
Blodprop i 1992 og 1997. Har ikke haft lægehjælp, men ambulance.
Han er svær at forstå p.g.a. dårlig tale.
Historien kommer måske senere.